- NFC-klistermærke med NXP NTAG213-chip144 bytes fri hukommelse
- Start en genvej, en scene eller et link med ét tap
- Virker med iPhone og Androidingen strøm, intet batteri
- Hvid bagside, så antennen ikke skinner igennem. Pris pr. stk.
En knap uden batteri
Et NFC-tag er et lille klistermærke uden strøm. Det henter den smule energi, det skal bruge, fra telefonen i det øjeblik, du holder den hen over det. Derfor kan det sidde det samme sted i årevis, uden at der skal skiftes nogetchippen holder på sine data i op til 10 år uden at blive brugt.
Det gør det til den billigste måde at lave en “knap” på: på natbordet, ved hoveddøren, i bilen, bag på telefonen, på skrivebordet.
Sådan bruger du det
Der er to ret forskellige måder, og de kræver hver sit:
- Som udløser for en automatisering. På iPhone opretter du en personlig automatisering i Genveje med udløseren NFC, scanner tagget og vælger, hvad der skal ske. Her skrives der ikke noget på taggettelefonen husker bare, hvilket tag det var. På Android gør automatiseringsapps det tilsvarende.
- Som bærer af data. Vil tagget indeholde et link, et WiFi-netværk, en kontakt eller en tekst, skal du skrive det på chippen med en NFC-app (fx NFC Tools). Så virker det på alle telefoner, også dem der aldrig har set tagget før.
Eksempler der faktisk bliver brugt
- På natbordet: slukker alt lyset, slår Forstyr ikke til og sætter alarmen.
- Ved hoveddøren: slukker lyset og sætter varmen ned, når du går.
- I bilen: starter navigation hjem og tænder Bluetooth.
- Til gæster: et tag med dit gæste-WiFi, så ingen skal taste en 24-tegns kode.
- På kontoret eller i butikken: et tag der åbner en bestemt side, en menu eller en bestillingsformular.
- På maskinen i værkstedet: et tag der åbner manualen som PDF.
Virker det med min telefon?
- iPhone XS, XR og nyere læser tags i baggrunden. Du holder bare toppen af telefonen hen over taggetdu behøver ikke låse op i en app først.
- iPhone 7, 8 og X har NFC, men skal have en app åben for at læse et tag.
- Android med NFC læser tags i baggrunden og kan både læse og skrive med en gratis app.
- At skrive på tagget kræver en appdet kan hverken iOS eller Android af sig selv.
Specifikationer
| Chip |
NXP NTAG213 |
| Fri hukommelse |
144 bytesnok til en URL på ca. 130 tegn |
| Standard |
NFC Forum Type 2, ISO/IEC 14443 Type A, 13,56 MHz |
| Datalevetid |
Op til 10 år uden brug |
| Størrelse |
30 × 30 mm klistermærke, hvid bagside |
| Strøm |
Ingenpassivt, får energi fra telefonen |
| Leveres som |
1 stk.prisen er pr. tag |
| EAN |
5714255004243 |